Ring på 97 36 64 63 – vi sidder klar til at hjælpe dig med
Ring på 97 36 64 63

Afdeling

Sådan vælger du mellem luft-til-luft, luft-til-vand og hybrid

Hvad forskellen på typerne betyder i praksis

Hos Lindvig VVS hjælper vi både private boligejere og erhverv med at vælge og installere den rette varmepumpe. Uanset om du ønsker en fleksibel luft-til-luft-løsning eller en komplet luft-til-vand-varmepumpe til hele huset, rådgiver vi dig fra start til slut. Vi installerer kvalitetsløsninger fra flere producenter og sørger for alt fra dimensionering og montering til efterfølgende service.

Vi tilbyder både køb, leasing og finansiering – så du nemt kan komme i gang, uanset dit budget.

Luft-til-luft, luft-til-vand, jordvarme og hybrid — kort fortalt

Hos Lindvig VVS er du garanteret lokal og uvildig rådgivning. Vi har mange års erfaring med energioptimering og hjælper dig med at finde den varmepumpe, der passer til dit varmebehov, boligens isolering og dit eksisterende varmeanlæg.

Luft-til-vand varmepumper – perfekt til helårshuse og gulvvarme

Luft-til-luft varmepumper – ideel til sommerhuse og supplerende varme

Hybridløsninger og erstatning af oliefyr eller gasfyr

Muligheder for tilskud, leasing eller afdragsordninger

Vi samarbejder med nogle af markedets bedste mærker og sørger altid for korrekt dimensionering og montering – både teknisk og æstetisk.

Er du i tvivl om typen?

NYHED

Varmepumpepuljen er åben til 30. november 2026 — eller til pengene er brugt. Tilskuddet er 27.000 kr. til luft-til-vand og jordvarme i boliger under 400 m².

Arbejdet må først sættes i gang, når din ansøgning er godkendt.

Opdateret 16. september 2026
→ Se hvad der gælder for din bolig

Tilskud: kort version

Der er mulighed for energitilskud til visse varmepumpeløsninger gennem statens Bygningspulje. Skifter du fra olie- eller gasfyr, er Varmepumpepuljen som regel den rigtige at søge — den er åben nu og giver 27.000 kr. Se hvad der gælder for din bolig.

Vi rådgiver naturligvis om dine muligheder for tilskud som en del af mødet.

Og ellers kan du læse mere eller starte din ansøgning her:
www.sparenergi.dk/forbruger/tilskud

Få Henning ud og se på huset

Vi kommer gerne forbi til en gratis vurdering af din bolig, hvor vi gennemgår mulighederne, ser på installationen og rådgiver om den bedste løsning.

Kan en luft-til-luft varmepumpe varme hele huset op?

Nej, ikke i et almindeligt parcelhus. En luft-til-luft blæser varm luft ud i det rum, den hænger i. Varmen spreder sig kun i begrænset omfang til de øvrige rum, og i et hus med lukkede døre og flere etager kommer den ikke ret langt. Den kan heller ikke lave varmt vand i hanen.

Den er til gengæld den rigtige løsning i et sommerhus, i en tilbygning eller som supplement i et hus, der ellers varmes op med noget dyrt. Skal hele huset varmes af varmepumpen, er det luft-til-vand eller jordvarme, du skal se på.

Hvad er forskellen på luft-til-luft og luft-til-vand?

Luft-til-luft leverer varmen som varm luft direkte ud i rummet. Luft-til-vand leverer varmen til husets vandbårne anlæg — radiatorer eller gulvvarme — og laver samtidig det varme brugsvand.

I praksis betyder det: har du radiatorer eller gulvvarme i forvejen, er luft-til-vand den, der erstatter dit gamle fyr. Har du elvarme eller brændeovn og ingen rør i huset, er luft-til-luft den, der kan lade sig gøre uden at bygge om.

Hvad koster de forskellige typer?

En luft-til-luft ligger typisk i 15.000–25.000 kr. inklusive montering. En luft-til-vand ligger typisk i 80.000–130.000 kr. inklusive montering, elarbejde og de tilpasninger af anlægget, der ofte hører med. Jordvarme ligger over det igen, fordi der skal graves.

Priserne varierer med husets størrelse, hvor let det er at komme til, og hvad der skal laves om undervejs. Ring, så giver vi en pris på dit hus i stedet for et interval.

Kan jeg få tilskud til en luft-til-luft varmepumpe?

Nej. Varmepumpepuljen dækker luft-til-vand og jordvarme — ikke luft-til-luft. Det er værd at vide, før man regner de 27.000 kr. med i budgettet for den billige løsning.

Tilskuddet forudsætter desuden, at du skifter fra olie- eller gasfyr, og at boligen er under 400 m². Se hvad der gælder for din bolig.

Hvornår giver leasing mere mening end køb?

Når udgiften skal være fast og månedlig frem for stor og på én gang. Det er især relevant for erhverv og landbrug, hvor en leasingydelse behandles anderledes regnskabsmæssigt end en investering, og hvor likviditeten ofte betyder mere end totalprisen.

For en privat husejer, der bliver boende, er køb som regel billigst i sidste ende — ikke mindst fordi tilskuddet går til den, der ejer anlægget. Vi regner gerne begge dele igennem, før du beslutter dig.

Ring til Henning

Skal du have installeret en ny varmepumpe – eller trænger den gamle til et eftersyn?

Ring til os på 97 36 64 63 eller kig forbi butikken på Storegade 43 i Borris – vi står klar til at hjælpe dig godt videre.

I vores butik hjælper vi dig med at finde de bedste løsninger til dit hjem og dit budget. Vi har et nøje udvalg af sanitet, armaturer og tilbehør – og vi møder dig med et smil.